12 - December 1999

Håndværkerfejl og rotteproblemer

Rotteangreb i boliger, kontorbygninger el. lign. er et stigende problem, der ofte skyldes sjusk eller fejl. Meget kunne dog være undgået, hvis man i tide havde taget højde for problemet. Det giver denne artikel nogle anvisninger på.

 

Rotterne er gode fejlfindere - de er hurtigt på pletten, hvis håndværkerne har sjusket med en rørsamling.

· Af Peter Weile, Miljøstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse for Øerne. Kaj Johnsen, Miljøkontrollen, København. Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut

Rotteangreb i boliger, kontorbygninger, el. lign. skyldes ofte sjusk eller fejl i forbindelse med opførelse eller renovering af bygningerne eller deres afløbsinstallationer. Rotterne er dygtige fejlfindere og vil før eller siden finde frem til de svage steder i en bolig eller et afløbssystem. Når rotterne først har fundet fejlen, er rotteplagen allerede en realitet.

Rotternes tilstedeværelse fortæller os med andre ord, at der er noget galt - desværre sjældent hvor fejlen er. Det må vi selv finde ud af, og det er ofte forbundet med i bedste fald ulemper og i værste fald store økonomiske omkostninger for husejeren. Meget kunne således være sparet, hvis man i tide havde taget højde for problemet. Det giver denne artikel nogle anvisninger på.

Rotter findes i dag både i byer og på landet. Efter at Danmark i 1930`erne fik indført tvungen renovationsordning i byerne, er antallet af overfladerotter imidlertid faldet drastisk, og i dag kan man sige, at overfladerotter stort set kun er et problem på landet. Ser man rotter i byerne, er det overvejende sandsynligt, at de stammer fra kloakkerne.

Rotterne i byerne lever i kloakkerne og lever endda godt. De er effektivt beskyttet mod overgreb fra mennesker og dyr, der er masser af føde og rigeligt med vand. Den eneste årsag til, at de søger op er, at de savner tørre redepladser. Dem finder de f.eks. i ubenyttede stikledninger, under gulve, på lofter osv.

Legendarisk
Rotternes evne til at finde svagheder i et afløbssystem er legendarisk, og de kan uden problemer klatre op i såvel nye som gamle faldstammer. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at rotter dukker op i toiletter/badeværelser i 4.-5. sals højde.

Det vigtigste formål med rottebekæmpelsen er derfor at formindske bestandene så effektivt, at deres tilstedeværelse ikke giver anledning til uhygiejniske forhold, sundhedsmæssige problemer eller andre gener for befolkningen. Rotter er kendt for at kunne overføre en lang række sygdomme til mennesker, hvoraf sygdommen Weils syge er den farligste, og ubehandlet kan den medføre døden.

Lovgivning
I Bygningsreglementet er det angivet, at rotter skal forhindres i at trænge ind i og under bygninger, men kravet er ingen steder fulgt op af en vejledning. I sommeren 1995 trådte den nye norm for afløbsinstallationer (DS 432) i kraft, og i denne norm findes der et afsnit om sikring mod rotter. I dette afsnit er det ganske kort angivet, hvorledes man skal forholde sig i rotteplagede områder vedrørende gulvafløb, ubenyttede ledninger, udluftninger og vakuumventiler. Reglerne i DS 432 gennemgås i det følgende suppleret med andre gode råd.

De mest almindelige fejl
Afløbsnormen nævner ikke alle de muligheder for fejl og faldgruber, der kan opstå i forbindelse med nybyggeri og renovering. Det er imidlertid en kendsgerning, at mange fejl går igen fra gang til gang, og disse fejl er det fornuftigt at være opmærksom på.

a) Murværk
To forhold skal man gøre sig klart, når det gælder rotter. De kan gennemgnave alt, der er blødere end jern, og de kan trænge gennem revner, huller og sprækker, der er større end 20 mm. Det betyder, at ydermure og sokler skal være intakte, og eventuelle udluftningskanaler skal være sikret med 1 mm tykt galvaniseret trådnet, der altså maksimalt må have en maskestørrelse på 20 mm.

b) Rør og kabelgennemføringer mv.
Rør og kabelgennemføringer ind gennem ydervægge eller rør inde i selve bygningen skal sikres, så rotterne ikke kan trænge ind eller videre frem langs rørene. Det gøres lettest ved hjælp af galvaniseret trådnet eventuelt kombineret med mørtel.

c) Gulvafløb, afløbsslanger, vandlåse mv.
I rotteplagede områder bør gulvafløb ikke være udført af plastmaterialer. Rotterne gnaver sig uden problemer igennem sådanne "bløde" materialer. I stedet skal man installere gulvafløb af metal.

Vigtigst er dog ristene. I rotteplagede områder skal man sikre sig, at rotterne hverken gnaver sig gennem risten på gulvafløbet eller skubber den op (en rotte kan løfte en rist på 1,2 kg). Dette gøres bedst ved, at risten er udført af metal, og at den enten er skruet fast, eller der er brugt en form for klemmeanordning til at fastholde risten.

Slanger til vaskemaskiner er som oftest udført i gummimaterialer, og der er forekommet en del tilfælde, hvor rotter har gnavet sig vej ud gennem disse slanger. Grunden til rotteplagen har hver gang været, at vaskemaskinen ikke var tilsluttet afløbsinstallationen gennem en vandlås. I afløbsnormen DS 432 er det angivet, at vaske- og opvaskemaskiner altid skal tilsluttes afløbsinstallationen via en vandlås, enten en separat vandlås eller en vandlås, der er fælles for flere installationer.

Mange pungvandlåse er udført i plast. Her har rotterne gode muligheder for at gnave sig ud og etablere sig i boligen. I rotteplagede områder bør man ikke anvende pungvandlåse af plast. Pungvandlåse fås også i metal, som så kan anvendes, eller vandlåse kan udføres som almindelige rørvandlåse.

For levnedsmiddelvirksomheder, som jo har en særlig tiltrækningskraft på rotter, gælder det generelt, at gulvafløb og riste bør være udført af rustfrit stål. Ledningssystemerne kan godt være udført i plast, men man bør vælge formstykker uden skarpe kanter. Skarpe kanter på grenrør, bøjninger, reduktioner mv. er ofte udsat for rottegnav i systemer med mange rotter.

d) Ubenyttede ledninger, uafproppede rør mv.
En af de typiske årsager til rotter er uafproppede rør. Man nedlægger en håndvask, et toilet eller et badekar, men glemmer at proppe røret/afløbet forskriftsmæssigt af. Det tager måske år, men på et eller andet tidspunkt finder rotterne frem til røret.

Ubenyttede ledninger skal altid afproppes - helst helt ude ved hovedledning. Undlader man det, giver sådanne tørre rørledninger rotterne ideelle muligheder for at bygge rede og eventuelt grave sig op under boligen og videre ind i denne.

En nedlagt installationsgenstand skal helst fjernes, og afpropningen af den "døde" ledning skal ske helt ud i grenrøret. Afpropningen skal ske med en endeprop gerne suppleret med en omstøbning. Er det ikke muligt at fjerne den "døde" ledning, skal den afproppes i begge ender og gerne fyldes op med sand, letbeton eller lignende.

e) Udluftninger fra toiletter, vakuumventiler
I afløbsinstallationer er der ofte etableret en udluftning, dvs. et rør, der er ført op over tag eller en såkaldt vakuumventil.

Et udluftningsrør vil, når det er lavet forskriftsmæssigt, munde ud oven over tage og bør - for at undgå rotteangreb - være lukket med galvaniseret trådnet med spændbånd eller anden lukkeanordning i metal, som sikrer, at rotter ikke kan komme ud på taget og videre ind på loftet.

Ofte ser man, at udluftningsrørene er lukket med en simpel plasthætte, der kan være god nok som bladfang, men som ikke hjælper, når det gælder rotter. Rotterne gnaver sig uden problemer ud gennem disse plasthætter, og så har man allerede et rotteproblem.

Udluftningsrør skal som nævnt være ført op over tag. Alt for ofte ser man imidlertid, at røret udmunder på loftet og står helt åbent. Rotterne vil med usvigelig sikkerhed finde frem til sådanne steder. Lofter frembyder som bekendt gode muligheder for redebyggeri, ligesom der i tilgift som regel både er rigeligt med varme og gode skjulesteder.

Vakuumventiler, der har samme funktion som udluftningsledninger, er ofte fremstillet i plast, og rotterne gnaver sig med lethed igennem disse. Vakuumventiler er ofte anbragt i tagrum, og problemerne bliver derfor de samme som med udluftningsledninger. I rotteplagede områder kan det være en god idé at anbringe et metalnet enten lige under vakuumventilen eller i den sidste rørsamling inden ventilen.

f) Åbentstående faldstammer, åbne udgravninger
Afløbsinstallationer i bygninger skal - som alt andet - fra tid til anden udskiftes. Det klarer VVS-manden, men alt for ofte glemmer han at lukke faldstammen behørigt af, hvis toilettet endnu ikke er sat på plads, når det er fyraften. Lukker håndværkeren faldstammen, sker det som oftest med en gammel avis eller indkøbspose. I nattens løb er rotterne på spil, gnaver sig ud gennem proppen og er i løbet af et øjeblik ude i huset.

Selv hvis man blot forlader arbejdet nogle timer, skal man altid sikre en åbentstående faldstamme med et tungt låg (min. ca. 1,5 kg). Det kan være nogle fliser, et jerndæksel, eller noget, der slutter tæt til eller lignende.

Ligeledes er det vigtigt, hvis man under en reparation eller ombygning flytter et gulvafløb eller lignende, at man husker at afspærre og afproppe den ledning og det hul, der nu ikke længere er i brug. Der findes utallige eksempler på, at der er kommet rotter ind i et nyrenoveret køkken, fordi man har glemt at afspærre det gamle afløb fra køkkenvasken.

Der opstår ofte revner og huller i ældre faldstammer. Som regel lukkes disse med forskellige Storm P-agtige tiltag, som ikke volder problemer for rotterne. Den bedste måde at udføre midlertidige tætninger af sådanne huller er at anvende en VA-godkendt jetkobling rundt om faldstammen på det kritiske punkt. Derefter bør man i øvrigt overveje at udskifte faldstammen.

Åbne udgravninger kan medvirke til spredning af rotterne. Når kloaksystemet skal repareres, er det normalt at efterlade et åbent kloaksystem ved arbejdstidens ophør. Rotterne kan frit bevæge sig ud af systemet og ud i området. Som tidligere nævnt er det også her hensigtsmæssigt, at systemet proppes af ved arbejdstids ophør.

g) Rottelåse
I rotteplagede områder kan man sikre sig mod, at rotter bevæger sig rundt i afløbssystemet ved at anvende VA-godkendte rottestop. Der findes både godkendte rottestop til at anbringe i stående ledninger og på liggende ledninger. Når rottestoppet er anbragt på en stående ledning, kan rotterne ikke bevæge sig op gennem den stående ledning til de øvrige etager. De godkendte rottestop er vist i figur 1 og figur 2.

Et godt råd er penge værd
Mange af de i artiklen nævnte forholdsregler er i og for sig banaliteter. Nogle vil måske undre sig, hvorfor vi her har brugt spalteplads og tid på at opremse fejlene. Det er vores helt klare overbevisning, at der fortsat begås fejl - fejl som med lidt omtanke kunne være undgået. Tænk på flisen på faldstammen. Den koster ikke noget, men det gør den efterfølgende rottebekæmpelse, når først rotterne har etableret sig i beboelsesejendommen, og gulve skal brækkes op, skabe flyttes, isolering udskiftes m.m. Ærgerlige penge, der kunne have gjort god gavn andetsteds. ·

10 gode råd

Mareridtet for en husejer - en rotte er kommet op gennem kloaksystemet og sidder en morgen og balancerer på toiletkanten.