Velkommen

Her bor Højerne

Benni info

Forum

Dansk VVS blad 04 - April 2002

Tema: Rotter og afløbssystemer

 

• Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut

Rotter vil altid kunne leve i vores afløbssystemer, og selv en systematisk rottebekæmpelse kan ikke fjerne dem, men kun holde antallet nede. Hvis vi kan sikre, at rotterne bliver nede i afløbssystemerne, har vi ingen problemer. De er dog gode fejlfindere, for rotter inde i bl.a. boliger indikerer, at der er fejl i afløbssystemerne.

Lovgivning
I bygningsreglementet er det angivet, at rotter skal forhindres i at trænge ind i og under bygninger, men kravet er ingen steder fulgt op af en vejledning. I sommeren 1995 trådte den nye norm for afløbsinstallationer (DS 432) i kraft, og i denne norm findes der et afsnit om sikring mod rotter.

I normen stilles følgende krav til afløbsinstallationerne som sikring mod rotteplager:

1. Afløbsinstallationer udføres, så rotter hindres i at trænge ud af disse og ind i eller under bygninger.

2. Afløbsinstallationer udføres, så rotter får dårligst mulige levevilkår.

3. Ikke-benyttede dele af en afløbsinstallation afproppes så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del.

4. I særligt rotteplagede områder kan myndighederne forlange, at der sikres mod indtrængning af rotter i bygninger via afløbsinstallationerne.

5. I rotteplagede områder sikres gulvafløbsriste mod opskubning og gennemgnavning.

Ingen indtrængning
Det første krav påpeger, at det er vigtigt at udføre afløbsinstallationen, så rotter ikke kan trænge ud af afløbssystemet. Der er ikke nogen vejledning i normen til dette punkt, men erfaringer fra praksis er, at hvis et afløbsanlæg er korrekt udført efter normen, så vil der normalt ikke være problemer med, at rotterne gnaver sig ud gennem systemet eller passerer vandlåse i wc eller gulvafløb.

Plastmaterialer er ikke mere udsatte for rotteangreb end beton, glaseret ler, støbejern eller rustfrit stål, når blot systemerne er udført efter reglerne, og materialerne er fejlfri.

I levnedsmiddelvirksomheder, som jo har en særlig tiltrækningskraft på rotter, skal man overveje, om man skal anvende andre materialer. Hvis man vælger plast, bør man vælge formstykker uden skarpe kanter. Skarpe kanter på f.eks. grenrør, bøjninger og reduktioner er ofte udsatte for rottegnav i systemer med mange rotter.

Dårlige levevilkår
De to næste krav handler begge om at give rotterne så dårlige levevilkår som muligt. Rotterne finder deres føde i kloakken, men må have en tør rede uden for kloakken for at kunne føde deres unger. Derfor er tørre, ”døde” ledningsstrækninger ideelle for rotterne.

En nedlagt installationsgenstand skal derfor helst fjernes, og afpropningen af den ”døde” ledning skal ske helt ude i grenrøret. Afpropningen skal ske med en endeprop – gerne suppleret med en omstøbning.

Hvis det er muligt, er det bedst helt at fjerne det grenrør, hvor afpropningen sker som vist i figur 1. Det giver langt bedre funktion af afløbssystemet. Er det ikke muligt at fjerne den ”døde” ledning, skal den afproppes i begge ender og gerne fyldes op med sand, letbeton eller lignende. Hvis man ikke har eller kan skaffe de rigtige endepropper, er det en god ide at fylde røret ud med hønsetråd inden omstøbningen.

Rotter kan gnave sig gennem beton, men ikke gennem metal.

Dårlige eller manglende afpropninger af ledninger, der ikke længere er i brug, er den hyppigste årsag til rotteplager i boliger.

Rottestopprop
På det danske marked findes en rottestopprop, som er på vej til at blive VA-godkendt.

Afpropning af en sideledning med en rottestopprop.
Afpropning af en sideledning med en rottestopprop.

Fra et adgangshul skubbes en pose med ekspanderende specialcement ud til ledningssystemet med en rørål. Med et kamera i hovedledningen kontrolleres, at posen er korrekt placeret. Herefter udhærder cementen, og ledningen er afproppet. Efterfølgende kan ledningen fyldes med egnet materiale, som fyldes i fra adgangshullet.

Hvis den benyttede ledning har en tilstrækkelig stor dimension – ø 150-ø 200 –, kan de no-dig metoder, der normalt anvendes til punktreparationer, anvendes til afpropning af ubenyttede ledninger.

Afpropning ved hjælp af en kort strømpeforing.
Afpropning ved hjælp af en kort strømpeforing.

Kort strømpeforing
En kort strømpeforing anbringes på en oppustelig bold og føres ind i ledningen fra en nedgangsbrønd. Den placeres ud for den ikke benyttede ledning under overvågning fra et videokamera. Bolden blæses op, og strømpen hærdes.

Forudsætninger: Der kræves adgang fra begge sider, f.eks. en 1 m brønd, en opgravning eller som minimum i den ene ende af en 400 mm rense- og inspektionsbrønd. Der må ikke være forskudte samlinger klasse 3 og 4 i ledningen.

Amkrete
Ved hjælp af en robot i hovedledningen anbringes og oppustes en bold i den ikke benyttede ledning umiddelbart ved hovedledningen. Robotten forsynes nu med et pudsebræt. Via robotten trykkes en epoxymasse ud omkring bolden, og massen glattes af med pudsebrættet.

    
Figur 2. VA-godkendt rottespærre til stående ledninger.
Figur 2. VA-godkendt rottespærre til stående ledninger.


Rottespærrer
Det fjerde krav angiver, at kommunen i særlige rotteplagede områder kan forlange, at der opsættes VA-godkendte rottestop/rottespærrer i afløbsinstallationen for at forhindre, at rotterne trænger ind i afløbsinstallationen. I Danmark findes der i øjeblikket fire VA-godkendte rottespærrer. Der findes tre VA-godkendte rottespærrer til anbringelse på en stående ledning. En er godkendt til anbringelse på en liggende ledning.

I figur 2 er vist en rottespærre, der monteres på den lodrette ledning ved udløbet fra et wc.

I figur 3 er vist den VA-godkendte rottespærre til liggende ledninger. Rottespærren er monteret i en brønd, og den kræver, at der kan etableres et højdetab mellem tilløb og afløb.

Der findes tre VA-godkendte rottespærrer. Til liggende ledninger er der en ny VA-godkendelse på vej til rottespærrer, der ligner den i figur 7 viste. Højdetabet er dog kun 150 mm og kan blive mindre, og afløbet er forsynet med en vandlås.

Figur 3. VA-godkendt rottespærre til liggende ledninger.
Figur 3. VA-godkendt rottespærre til liggende ledninger.

Fastholdte gulvafløbsriste
I områder med rotteplager bør risten over gulvafløb være af metal og fastholdt. Rotter kan gnave sig gennem riste af plast eller nylon og er i stand til at løfte en metalrist på 1,2 kg.

Andre gode råd
Det er ikke ualmindeligt, at rotter trænger ind i vore boliger via kloaksystemets udluftningsåbninger. Udluftningsledninger skal føres over tag, og derefter sikres med metalnet, således at rotterne hindres i at komme ud/ind. Metalnet kan også anvendes ved tagnedløb.

Vakuumventiler, der har samme funktion som udluftningsledninger, er ofte fremstillet i plast, og rotter gnaver sig med lethed igennem disse. Vakuumventiler kan være ført over tag, og problemerne bliver derfor de samme som med udluftningsledninger. Når vakuumventiler anbringes i loftsrum/skunke, kan rotterne nå at ødelægge for store værdier, inden rotteproblemet opdages. Rotterne lever og formerer sig på loftet og henter føden i afløbssystemet gennem den gennemgnavede vakuumventil. I rotteplagede områder kan det være en god ide at anbringe et metalnet enten lige under vakuumventilen eller i den sidste rørsamling inden ventilen. •



10 gode råd til autoriserede mestre, som arbejder i rotteplagede områder.


1. Hold rotterne inde i kloakkerne

2. Udfør arbejdet efter gældende regler - det er dit ansvar

3. Forlad aldrig uafproppede eller åbentstående rør

4. Afprop de gamle, ubenyttede rørledninger

5. Nedlæg alle ubenyttede installationer

6. Sæt metalnet over udluftningsledninger/faldstammer

7. Brug fastholdte metalriste på gulvafløb

8. Brug altid VA-godkendte rottelåse

9. Sæt metalnet under vakuumventil

10. Brug handsker af hensyn til smittefaren